Om os Mineraler Sten & smykker Konkylier Vedhæng, m.v. Udstoppede dyr
Kontakt & kort Fossiler Smykker efter mål Perler Metal til smykker Samlinger

Orla Hedegaard med venner i butikken i Rønde.

Natureshop

ved Orla Hedegaard

Tyrkis

Figur, udskåret af tibetansk tyrkis. Tyrkis er et relativt sjældent mineral, der også anvendes som smykkesten, omend meget 'Tyrkis' i smykker i bedste fald er en meget optimistisk betegnelse. Farven varierer fra vissent-græs grøn over blågrøn til meget mættet himmelblå og materialet er ofte gennemtrukket af sorte linier.
Tyrkis er ofte et omdannelsesprodukt af Apatit i eller nær kobber- forekomster i områder med tørt klima. Det forekommer altid i de øverste lag af forekomster, hvor det fylder små hulrum og sprækker og dermed kan brydes med enkle midler.
Tyrkis er en af Antikkens smykkesten og netop det med de 'øverste lag' er vigtigt. Vi finder Tyrkis i antikke smykker, selvfølgelig fordi det er en køn sten, men også fordi man kunne få fat i den og ikke fordi man havde en speciel forkærlighed for den.

Tyrkis forekommer kun relativt få steder og sjældent i større mængde på hvert sted. Tyrkis er især kendt som smykkesten fra Mellemøsten og det sydlige USA, men i praksis producerer de lokale forekomster intet i dag. Det lyder sødt, når man taler om "ægte Zuni smykker med Tyrkis fra Arizona," men i realiteten er Tyrkisen ofte syntetisk eller i det mindste fra udlandet og 'Zuni indianeren' er ofte Mexicaner.
De klassiske, antikke forekomster ligger ved Wadi Maghara i Sinai og ved Nishabour og Baghu i Iran. Minen ved Wadi Maghara blev opdaget først og har formentlig været i drift allerede ca. 2,000 f.v.t. Persisk (iransk) Tyrkis er berømt og anses af mange for at være Verdens fineste. Den franske gemmolog Jean-Baptiste Tavernier besøgte minerne i Persien og beskrev dem i sin rejsebog "Recueil de plusieurs relations et traitez singuliers et curieux" fra 1686. Den gang kaldtes forekomsten ved Nishabour 'Den gamle sten' og forekomsten ved Baghu 'Den nye Sten'. Tyrkis fra 'Den gamle Sten' havde en meget ren, mættet, lyseblå farve og hele produktionen var forbeholdt Kongen af Persien, hvorimod Tyrkis fra 'Den nye Sten' var lysere, en smule grønlig og kunne handles og ejes frit.
I øjeblikket producerer kun de tibetanske forekomster nævneværdige mængder Tyrkis. Der findes små forekomster i det sydvestlige USA, især omkring Kingman i Arizona, men også i Utah og New Mexico, som brydes sporadisk. Et par forekomster i Australien - Mount Oxide Mine i Queensland og Narooma Mine i New South Wales - producerer også små mængder lysegrøn Tyrkis.

Eksempler på Tyrkis og 'Tyrkis' i smykker:


 Tibetansk Tyrkis: Fra Tibet kommer en meget smuk og varieret Tyrkis. Farven på selve mineralet Tyrkis går fra lysegrøn til himmelblå, ofte med en grålig eller brunlig tone. Tyrkisen forekommer ofte som tynde årer eller pletter i en mørk bjergart og større partier har ofte tynde sorte linier, som giver en flot kontrast.
Rekombineret Tyrkis: Såkaldt 'rekombineret' Tyrkis er Tyrkis, der har været knust for at fjerne unødig sidesten og som derefter er stabiliseret og klistret sammen igen. Der er altså et Tyrkis-farvet produkt, som indeholder Tyrkis, men som ikke forekommer sådan i Naturen. Rekombineret Tyrkis er altsŒ 'Tyrkis sand', som er presset og klæbet sammen med en polymer. I nogle tilfælde farves polymeren for at give produktet et ensartet udseende.
Turqenit/blå Howlit: 'Turqenit' er et handelsnavn, som især anvendes i USA. Officielt betegner det mineralet Howlit, som er farvet blåt og solgt som Tyrkis. Reelt er al 'blå Howlit' farvet Magnesit. Du kan læse mere om dette på siden om Howlit.

Tyrkis krystaller er meget sjældne og kendes kun fra få lokaliteter - pudsigt nok, netop ikke fra lokaliteter, der producerer Tyrkis som smykkesten. Tyrkis skal åbenbart være sjældent på en lokalitet for at danne krystaller. Tyrkis krystaller kendes fra Bishop Mine ved Lynch Station (Campbell Co., Virginia, USA), hvor meget små, lyseblå krystaller dækker op til flere kvadratcentimeter flade på et matrix af chlorit-skifer. I Ottré i Belgien findes Tyrkis krystaller op til et par millimeter enkeltvis eller i små grupper i hulrum i beskidt Kvarts. De belgiske krystaller er ikke så kønne som de amerikanske, men større og bedre.

Naturlig Tyrkis er som nævnt ikke særligt hyppig og meget af det naturlige materiale er porøst, næsten jordagtigt og farven meget bleg. Derfor har det i mange år været almindeligt at stabilisere naturlig Tyrkis ved at materialet fyldes med en tyndtflydende plast, der hærdes. Ved samme lejlighed kan der tilsættes lyseblå farve, så slutproduktet har den mest værdifulde kulør. Når man nu er i gang, kan man ligeså godt teste metoden på andre pulveragtige mineraler - og den virker! På et tidspunkt fandt nogle af vore særligt energiske medmennesker ud af, at man kunne ligeså godt undgå alt det her roderi med sten-pulver og der findes derfor 'Tyrkis' med glimrende farve, som ikke består af andet end blå plast! Det går sjældent så galt, men det forekommer. Metoden blev udviklet i 1950erne, så ældre Tyrkis smykker er ikke behandlet og det er primært amerikansk materiale, der er stabiliseret. Til dato har vi ikke set tibetansk materiale, der er stabiliseret eller farvet.

Denne side er skrevet og vedligeholdt af Claus Hedegaard