Om os Mineraler Sten & smykker Konkylier Vedhæng, m.v. Udstoppede dyr
Kontakt & kort Fossiler Smykker efter mål Perler Metal til smykker Samlinger

Orla Hedegaard med venner i butikken i Rønde.

Natureshop

ved Orla Hedegaard

Tigerøje

Tynde bånd af Tigerøje i matrix, fundet nord for Prieska i Sydafrika Tigerøje er en flot og spændende smykkesten, som vi for nyligt er blevet meget klogere på. Som oftest er stenen gyldenbrun, men kan også være blå, teglrød, blå og gylden og sjældent grønlig. Stenen består af meget fine fibre, der giver et fantastisk spil i slebne sten. Tigerøje er et forholdsvis moderne smykkemateriale, som formentlig først kom på markedet i begyndelsen af 1800-tallet. Tigerøje findes kun få steder i Verden og det meste kommer fra området nord for Prieska i Northern Cape Province, Sydafrika - kun her findes det, vi opfatter som egentlig Tigerøje. Tigerøje fra andre lokaliteter har en anden struktur eller forekommer i et andet matrix - en anden slags sten.

Tigerøje er fibrøs Kvarts og i en rå sten ser man ca. 0.1 mm tykke nåle. Nålene er ikke lige, men krumme eller de bugter sig nogle gange; dette giver et særligt flot spil i slebne sten. Nålene går på tværs af lag, der som regel er 1-4 cm tykke, men kan være op til 10 cm og som strækker sig op til nogle meter i hver retning i jorden. I naturen er Tigerøje oftest gylden-brun, blå eller med sammenvoksede partier af gyldent og blåt. Blå Tigerøje kaldes også Falkeøje og består af fine fibre af blå asbest (strengt taget en asbestiform riebeckitisk amphibol, Crocidolit) sammenvokset med Kvarts.
Da gylden og blå Tigerøje forekommer sammen - man ser ofte stykker med 10-30 % blåt i gylden Tigerøje - antog man længe, at gylden Tigerøje var et omdannelsesprodukt af blå Tigerøje. Den gyldne farve skyldes et lille indhold af jern oxid, blå asbest indeholder jern og man mente , gylden Tigerøje dannedes ved at den blå asbest omdannedes til Kvarts, jern oxid og at en smule andet materiale forsvandt - man kalder den type omdannelse en 'pseudomorfose'; et mineral udfældes i et andets form, en naturlig afstøbning.
Dette er en af de historier, der langsomt er sivet fra hypotese over etableret viden til lærebogseksempel, uden at nogen testede den. Vi kan skyde skylden på Wibel (1873), som i sin artikel "Der Faserquarz vom Cap - Eine Pseudomorphose nach Krokydolith" (Neues Jahrbuch für Mineralogie, Geologie und Paläontologie, siderne 367-384) beskrev blå Tigerøje som en sammenvoksning af finkornet Kvarts og blå asbest ('Krokydolith' på ældre tysk) - det er helt i orden - og fremførte hypotesen, at gul Tigerøje var en omdannelse af dette materiale.
I 2003 blev både gylden og gylden & blå Tigerøje undersøgt med moderne metoder og Wibels tolkning blev afvist. Jeg holder mig fra de fine detaljer, men se uddybning i Heaney & Fisher's (2003) artikel "New interpretation of the origin of tiger's-eye" i Geology, 31(4), 323-326. De væsentligste argumenter mod, at gylden Tigerøje er en pseudomorfose efter blå asbest hhv. blå Tigerøje er, at de mikroskopiske krystaller i gylden Tigerøje er orienteret på en måde og for store til at kunne være dannet ved en pseudomorfose. Analyser af kombineret gylden og blå Tigerøje viser, at de tynde Kvarts-tråde er dannet fra den ene side af laget, de blå asbest nåle fra den anden. Materialet er dannet ved en såkaldt revnefyldingsproces, hvorved en tynd revne i bjergarten, fyldes langsomt med mineraler, samtidig med at den dannes. Der dannedes en revne i bjergarten og Kvarts- nåle voksede ud fra revnens side, med eller uden jern oxider, med eller uden blå asbest. Hvis der voksede blå asbest, voksede den fra revnens modsatte side


En typisk Tigerøje mine er sjældent mere end noge få meter på hver led. Hvis man er meget heldig, ligger den gode Tigerøje nær overfladen.

Hvis man skal langt ned for at finde den gode Tigerøje, må der indsættes en maskine. Det er dyrt, så man kan kun udnytte relativt store forekomster.

Tigerøje er spændende på grund af 'katteøje' effekten - en lysstribe løber over en sleben sten, hvor Kvarts-nålene er skåret igennem. For at få denne effekt, slibes Tigerøje oftest med en hvælvet overflade eller som kugler. Hvis den skal slibes plant, skærer man ikke i fibrenes plan, men i en vinkel for at få spillet i de overskårne nåle. Denne effekt gør Tigerøje meget eftertragtet - der er realistisk set ikke den store efterspørgsel efter ensfarvede, brune sten! - og det fineste materiale har ikke blot svagt krumme Kvarts-nåle, men nåle der er bølgeformede. Sådanne stykker har flere lys-linier, der bevæger sig langs den slebne flade. Bemærk, at Kvarts-nålene ligger 'fladt' i eet plan og bøjer sig vinkelret derpå. Der er altså een god skære- retning i et stykke Tigerøje, hvor man får et flot farvespil og en retning vinkelret derpå uden nævneværdigt farvespil.

Gylden Tigerøje med fire forskellige orienteringer om et bånd af Hæmatit, fundet nord for Prieska i Sydafrika
Dette er en meget speciel og sjælden type gylden Tigerøje med fire lag Tigerøje med forskellig orientering om et bånd af Hæmatit, fundet nord for Prieska i Sydafrika.

Tigerøje har altid været dyrere end de gennemsnitlige smykkesten. Det skyldes selvsagt, a stenen er efterspurgt, men også at den forekommer sporadisk i små forekomster. Minerne er sjældent mere end 10-30 meter store, hvor man har udgravet et lag af Tigerøje. Laget er som regel 1-4 cm tykt; de findes til 10 cm, men det er temmelig sjældent og de findes også tyndere, men den slags kan det ikke betale sig at grave ud. Lad os prøve lidt hovedregning. Et fornuftigt lag Tigerøje er måske 3 cm tykt og man kan anvende i gennemsnit 50% af det udgravede materiale. 3 cm tyk Tigerøje vejer ca. 100 kg per kvadratmeter grundflade og man får altså skønsmæssigt 50 kg brugbart materiale for hver kvadratmeter udgravet mine. Der er som regel kun et brugbart lag i en mine og laget ligger typisk 1-4 meter under overfladen. Der skal altså fjernes 1-4 kubikmeter sten for hver gang man producerer 50 kg Tigerøje. Bjergarten kaldes 'ironstone' og vejer vel 3,5 ton per kubikmeter. For ikke at overdrive kan vi anslå, der skal fjernes omkring 3-10 ton affaldssten for hver 50 kg Tigerøje. En stor del af arbejdet gøres ved håndkraft. Minerne er små og ligger ofte langt ude i bushen; det er enten umuligt eller meget kostbart at få en maskine derud og man kan hverken bruge dynamit eller maskine for tæt på Tigerøjen, da stenen let knuses eller ødelægges. Var det noget med et sommerferiejob?

I 1875 kostede Tigerøje 125 shilling per gram. Dengang svarede det til prisen for ca. 35 gram guld eller ca. 250 liter rom. Man skal være varsom med at overføre priser til moderne forhold, det er blevet dyrere at producere guld, billigere at producere rom, til gengæld er skatten på rom steget dramatisk! Men i vore dage - april 2004 - koster 35 gram guld ca. 2900 kroner og 250 liter 'slaverom' koster vel ca. 12500 kroner på 'bud i supermarkedet. Det var altså ikke helt trivielt at gå i byen og købe en pæn Tigerøje i 1875. Omkring 1900 var prisen faldet til ca. 1 shilling for et pund Tigerøje - altså 2,20 shilling, 0,62 gram guld hhv. 83 kroner, 4,4 liter rom hhv. 220 kroner for et kilogram. Prisudviklingen skyldtes især, at et par tyske ædelstenshandlere importerede store mængder Tigerøje og begge insisterede på at være den billigste. Man kalder den slags 'frie markedskræfter' - af en eller anden grund er de uglesete i visse kredse. Det skal ses i forhold til, at i dag er det enhver knægt beskåret at købe en pæn, slebet Tigerøje på 10-50 gram for sine lommepenge. Ikke alt er blevet værre.

Tigerøje findes i 3-4 forskellige farver:

Tigerøje med bånd af Hæmatit, fundet nord for Prieska i Sydafrika
 Gylden Tigerøje: Den traditionelle Tigerøje med gylden farve, spændende fra grålig med svagt grønlig tone over gullig, varm gylden til brun. Som nævnt forekommer gylden Tigerøje nord for Prieska i Northern Cape Province, Sydafrika. I literaturen nævnes den også fra Karnataka i Indien, men den har jeg aldrig set.
Blå Tigerøje, fundet nord for Prieska i Sydafrika
 Blå Tigerøje: Forkislet blå asbest. Meget flot, mættet, mørkeblå farve. Kan findes som 'flammer' gylden Tigerøje.

Rød Tigerøje: Hvis gylden Tigerøje varmes til ca. 400 grader omdannes jern oxiderne til rødbrun Hæmatit og Tigerøjen får en teglrød farve, men bevarer katteøje-effekten. Dette materiale er altid varmebehandlet - og jeg er ligeglad med påstanden, at NU har man fundet en naturlig forekomst! Det er der ikke noget galt i at farve sten, så længe man ved det. Nej, det er ikke naturligt, men det er heller ikke naturligt for en sten at blive slebet - både slibning og farvning er en forarbejdning, der giver et bestemt æstetisk indtryk. Man behandler som regel slebne sten, ikke råmaterialet.

Grøn Tigerøje: Har jeg aldrig set, men der findes et materiale med forkislet grønlig asbest i Sydafrika, som sælges som 'grøn Tigerøje'. Jeg tror ikke på, det er en grøn riebeckitisk amphibol.

Tre andre smykkesten rummer også Tigerøje:


 Pietersit: I det nordlige Namibia, nordvest for Outjo, findes Pietersit, opkaldt efter den namibianske mineralsamler Sid Pieters. Det består af sammenkittede små stykker Tigerøje med irregulært løbende fibre. Farven er blå, gylden og brun. De enkelte stykker Tigerøje er mindre end en centimeter, men Pietersit stykker kan blive ihvertfald 30 cm store. Omkring 2000 blev der udbudt et mindre parti Pietersit, angiveligt fundet i Kina. Vedvarende rygter vil vide, at der var tale om namibiansk Pietersit, stjålet fra de kinesiske sliberier!

Tigerjern: Massiv Hæmatit (jernmalm) med tynde bånd af gylden Tigerøje. Båndene er som regel blot få millimeter tykke, men kan sidde ganske tæt. Tigerjern findes i Hamersley Range, Western Australia, Australien.

Tigerjaspis: Bånd af gylden Tigerøje i et matrix af sort eller rødbrun Jaspis. Meget dekorativ sten, men ses kun sjældent anvendt. Tigerjaspis findes ved Mount Newman, Western Australia, Australien.

Denne side er skrevet og vedligeholdt af Claus Hedegaard