Rosakvarts
Kvarts med en tydelig lyserød eller rosa farve kaldes 'Rosakvarts', men farven varierer
meget afhængigt af materialets egenskaber og oprindelse. I visse kredse hersker en til
tider næsten hadsk debat om den korrekte betegnelse er 'Rosakvarts' eller 'Rosenkvarts'
og hvad der i givet fald er forskellen på de to. Det er et demagogisk spørgsmål uden
reelt indhold. Der findes ingen særlig dansk kompetence for definition af sprogbrug,
endnu mindre af mineral-navne og der findes principielt ingen definitioner af
varietetsnavne. Udtrykkene 'Rosakvarts' og 'Rosenkvarts' anvendes i flæng på dansk
uden formel definition. De anvendes tilmed ofte om materiale, som kun under gunstige
vilkår kan tilskrives en svag rosa farve. 'Orkidekvarts' er en Rosakvarts med
lidt afvigende svagt violet farve.
Farven skyldes indeslutninger af andre mineraler. I almindelighed er
mineralet Kvarts kemisk meget rent og de sjældne spor af kemisk 'forurening' giver
sjældent anledning til farve. Farven i Rosakvarts har gennem årene været tilskrevet
forskellige mineraler, men Ma, Goreva & Rossman (2002) præsenterer de første
reproducerbare resultater og en enkelt tolkning af årsagen til farve i Rosakvarts fra
flere lokaliteter i Californien, South Dakota, Brasilien, Madagascar og Namibia - dette
omfatter de væsentligste områder, der producerer Rosakvarts til samlinger, hobbybrug
og slibning.
Et parti med Rosakvarts i væggen af en sydafrikansk pegmatit.
De klassiske forklaringer af Rosakvarts' farve henviser til indeslutninger af andre
mineraler, enten uidentificerede phosphater eller mineralet Rutil (titan oxid) i meget
fine nåle. Man ved, at noget Rosakvarts falmer, andet synes at bevare farven 'uendeligt'.
Falmende Rosakvarts er især kendt fra et par miner i Brasilien og den klassiske
forklaring var, at farven skyldtes phosphat mineraler, der var ustabile. Meget passende
findes phosphat mineraler som Roscherit, Apatit og Childrenit netop i disse miner. Det
store Gloserhei Pegmatitbrud ved Arendal i Norge var tidligere kilde både til massiv
Rosakvarts, som falmede og til Apatit. På et eller andet plan passer forklaringen,
falmende Rosakvarts forekommer sammen med phosphater.
Rosakvarts når ofte frem i overfladen af en pegmatit.
Her er den stadig rosa, selvom den har været udsat for
Sydafrikas sol i tusinder af år - det er lovende,
da farven altså er stabil.
Farven i stabil Rosakvarts blev tilskrevet Rutil (titan oxid) i meget fine nåle og det
meste Rosakvarts har faktisk stabil farve. Det gælder det meste massive Rosakvarts fra
Brasilien, Madagascar, Namibia og Sydafrika. Fra en enkelt forekomst nær Kenhardt i
Sydafrika har man beskrevet Rosakvarts med indeslutninger af lermineralet
Montmorillonit, som årsag til den rosa farve. Det kan ikke afvises, men synes
usandsynligt. Det er meget muligt, Kvartsen indeholder Montmorillonit, men derfor
kan den godt være rosa af anden årsag.
Ma, Goreva & Rossman (2002) analyserede Rosakvarts og fandt i alle tilfælde, at
farven skyldes indeslutninger af fine nåle af et ukendt, rosa, titan-holdigt Dumortierit-
lignende mineral. Alle deres prøver rummede de pågældende nåle. Det giver lidt fred i
sjælen. For det første synes det, at Rosakvarts altid er rosa af samme grund. Mineralet
danner fine nåle, der ganske vist i de analyserede prøver er for tynde til at se i et
lysmikroskop, men tidligere beskrivelser af nåle - fejlagtigt tolket som Rutil - er altså
ikke nødvendigvis forkerte. De få kemiske analyser af Rosakvarts, som har vist spor af
titan - fejlagtigt tolket som Rutil - er altså heller ikke ubetinget forkerte. Ma, Goreva &
Rossman (2002) giver altså bedre data og en god forklaring, der ikke strider mod
klassiske data. Vi mangler bare lige at få ordnet den falmende Rosakvarts.
Rosakvarts miner er oftest små. 20-30 meter på
hver led, 5-10 ansatte, måske et par maskiner.
Rosakvarts' farve skyldes indeslutninger og det giver et antagonistisk forhold
mellem farvemætning og klarhed. En meget mættet, dybt rosa, Rosakvarts har mange
indeslutninger af det ukendte, titan-holdige, Dumortierit-lignende mineral og er der for
mindre klar end en mindre mættet Rosakvarts. Facetteret Rosakvarts er sjælden, er
normalt ikke helt ren og har i almindelighed ikke en særligt mættet farve.
Noget Rosakvarts har en svag violet farve, men farven afhænger meget af
lyskilden. Under sollys og glødelamper har Rosakvarts ofte en flot rosa farve, men
under lysstofrør 'falmer' farven ofte dramatisk og kan tilmed synes grålig.
Halskæde med Rosakvarts.
Det meste Rosakvarts findes i pegmatitter og den massive Rosakvarts, som brydes
til samlinger og slibning, findes ofte i kernen af store pegmatitter. Rosakvarts er oftest
et af de fem første mineraler, man får som samler, men pudsigt nok er Rosakvarts
krystaller relativt sjældne; kun et par miner i Brasilien har produceret Rosakvarts
krystaller i rimelig mængde ... de falmer iøvrigt!
Rosakvarts krystaller fra Mina Pitorra,
Minas Gerais, Brasilien.
Det er meget arbejdskrævende at bryde Rosakvarts og det er i det væsentligste
håndarbejde. Sprængstoffer knuser Kvartsen og giver for mange revner.
Minearbejderne borer oftest huller 1,5-3 meter ind i Kvartsen med ca. 15 cm
mellemrum og slår en pløk i hvert hul. Ved at slå skiftevis på pløkkene, får man stenen
til at revne. Råmaterialet er derefter delt i stadig mindre blokke og affaldet kasseres.
Der er oftest en gradvis overgang mellem rosa og farveløse stykker Kvarts og det er
vanskeligt at få Rosakvarts i større stykker med god farve. En Rosakvarts mine kasserer
ofte ti gange så meget, som der brydes.
At samle Rosakvarts er rent håndarbejde.
Rosakvarts findes sporadisk i pegmatitter i hele Verden, deriblandt Tyskland,
Norge, Sverige og USA, men på grund af omkostningerne ved at bryde den, kommer
det meste fra forekomster i det sydlige Afrika og i Sydamerika.
Bibliografi
Bancroft, Peter. 1984. Gem & Crystal Treasures.
Bauer, Max. 1896. Edelsteinkunde, 1. udg.
Bauer, Max. 1909. Edelsteinkunde, 2. udg.
Bauer, Max. 1968. Precious Stones, I-II. Dover Publications
Dake, H.C., Frank L. Fleener & Ben Hur Wilson. 1938. Quartz Family
Minerals.
Frondel, Clifford. 1962. The system of mineralogy of James Dwight Dana and
Edward Salisbury Dana, Yale University 1837-1892, 7. udg. bd. 3.
Gaines, Richard W., H. Catherine W. Skinner, Eugene E. Foord, Brian Mason,
Abraham Rosazweig & Vandall T. King. 1997. Dana's new mineralogy: the system
of mineralogy of James Dwight Dana and Edward Salisbury Dana, 8. udg.
Hintze, Carl (ed.) 1904-1915. Handbuch der Mineralogie, bd. 1, del 2.
Ma, C., J.S. Goreva, & G.R. Rossman. 2002. Fibrous nanoinclusions in massive
rose quartz: HRTEM and AEM investigations. American Mineralogist, 87(2-3),
269-276.
Noe-Nygaard, Arne. 1966. Mineralogi, 3. udg.
Ramdohr, Paul & Hugo Strunz. 1980. Klockmann's Lehrbuch der Mineralogie,
16. udg.
Rykart, Rudolf. 1989. Quarz-Monographie, 1. udg.
Sinkankas, John. 1964. Mineralogy.
Denne side er skrevet og vedligeholdt af Claus Hedegaard
