Om os Mineraler Sten & smykker Konkylier Vedhæng, m.v. Udstoppede dyr
Kontakt & kort Fossiler Smykker efter mål Perler Metal til smykker Samlinger

Orla Hedegaard med venner i butikken i Rønde.

Natureshop

ved Orla Hedegaard

Kvarts

Gruppe af Kvarts krystaller fra Brasilien Kvarts er højt på listen over Verdens hyppigste mineraler og findes i et utal af typer og varianter. Varianterne opstår på grund af forskellig forurening og dannelsesmåde og kan sjældent adskilles skarpt. Det er ikke noget problem at adskille pæne klassiske stykker af Amethyst og Røgkvarts, men det er bare ikke alle stykker, der er 'pæne klassiske!' Der findes en hel del grumsede Røgamethyster, som hverken er det ene eller det andet eller måske netop begge dele. Derfor, hvis du lægger dig nedenstående på sinde er du bedre rustet til at omgås Kvarts, men du kan ikke finde den rette kasse til ethvert stykke Kvarts. Netop derfor er det spændende at samle mineraler - det hele er ikke givet på forhånd.

Navnet Kvarts er afledt af det tyske Qwerstein ("sten på tværs"), da Kvarts ofte forekommer 'på tværs' i årer af malm. Qwerstein er et gammelt mine-udtryk, anvendt ihvertfald siden Middelalderen. Kvarts hedder mere eller mindre det samme på alle europæiske sprog - det staves forskelligt, men udtales nogenlunde ens. Vi nævner i flæng:

Det er et glimrende eksempel på, franskmændene har overtaget et tysk udtryk og englænderne et fransk. Det bryder de sig sjældent om at få at vide, så det forbigår vi i tavshed. De ældste skriftlige, latinske kilder omtaler Kvarts som 'silex' og udtrykket 'kisel' anvendes også ofte. Kisel beskriver oftere den kemiske forbindelse, silicium oxid, end det vi opfatter som mineralet Kvarts og anvendes også om Opal, kemisk fældet silicium oxid m.m.
Kvarts er almindeligt som bjergartsdannende mineral i granit, gnejs, sandsten og pegmatit og dannes under et vidt spænd af temperatur, tryk og kemiske betingelser. De fleste pæne Kvarts krystaller er dannet under såkaldt hydrothermale betingelser, afsat af vandige opløsninger i hulrum i en bjergart ved ret lave temperaturer - Kvarts krystaller, der dannes i hulrum i lavaer, granit og andre 'høj temperatur' bjergarter afsættes efter bjergarternes dannelse ved meget lavere temperatur.

Man skelner mellem makrokrystallin Kvarts, der danner synlige krystaller eller består af store, massive stykker med sammenhængende krystalgitter og 'kryptokrystallin' (krypto=skjult) Kvarts - Kvarts, så finkornet, at man ikke kan skelne krystaller og som består af sammenvoksede, mikroskopiske nåle; man kalder det også regel mikrokrystallin Kvarts. Det er selvsagt en arbitrær skelnen, som bygger mere på historisk tradition end egentlige mineralogiske forskelle.

Vi har bidt historien over i flere stykker. De makrokrystalline Kvarts varianter Amethyst, Ametrin, Citrin og Rosakvarts (herunder Orkide-Kvarts) omtales separat og de kryptokrystalline varianter Agat (herunder Blondeagat, Botswana Agat, Carneol, Crazy Lace Agat, Madagascar Agat og Mosagat), Jaspis (herunder broget Jaspis, gul matrix Jaspis, New Atlantis Stone, Picassojaspis, Poppy Jaspis, Rød Jaspis og Silverleaf Jaspis) og Tigerøje har også deres egne sider.

Makrokrystallin Kvarts er ofte attraktiv som samlerstykker og er relativt efterspurgt. Det pudsige er, at Kvarts er blandt Verdens hyppigste mineraler, men virkeligt gode stykker Kvarts er meget sjældne. Det er muligt, jeg bare sætter kravet for højt, men jeg mener, jeg har set flere gode stykker Guld end gode stykker Kvarts og jeg har set godt efter de seneste 30 år! Udover de nævnte varianter Amethyst, Ametrin, Citrin og Rosakvarts skelner man især mellem Bjergkrystal og Røgkvarts. Bemærk, der er tale om farve- varianter, der ikke er skarpt adskilte - man finder røgfarvet Amethyst, Amethyst- farvet Rosakvarts o.s.v.

Gruppe af Kvarts krystaller fra Herkimer i New York, vildledende ofte kalder 'Herkimer Diamanter'
 Bjergkrystal: er blot farveløs Kvarts, typisk i form af hvidlige til mere eller mindre klare krystaller - man kan være kynisk og sige, 'Bjergkrystal er det, der blev tilbage, da alle de flotte havde fået navn.' Det vil ikke være fair, da der findes utroligt flotte stykker farveløs Kvarts og Bjergkrystal ofte opfattes som idealet af ren og ubeskadiget Kvarts. Flotte grupper af Bjergkrystal får man især fra nær Hot Springs i Arkansas, USA, Hardangervidda i Norge, Alperne og fra forvitrede pegmatiter i Minas Gerais i Brasilien.


Røgkvarts: Grå eller sort Kvarts kaldes Røgkvarts. Farven skyldes såkaldte gitterfejl, små defekter i krystalgitteret. Det er en anden form for farve-dannelse end man ser i for eksempel Jaspis (mikroskopiske indeslutninger af lermineraler og jern oxider), Amethyst (farve-centre af jern, der sidder i krystalgitteret) og Azurit (som har en blå egenfarve).
Gitterfejlene i Røgkvarts skyldes radioaktivitet i den omgivende bjergart, den radioaktive stråling bryder bindinger i krystalgitteret, som ikke gendannes. Det er ikke hele forklaringen, da ikke al Kvarts kan blive røgfarvet, men strålingen er ihvertfald en forudsætning. Farveløs Kvarts behandles ofte med radioaktiv stråling, for at gøre den røgfarvet. De opståede gitterfejl - både naturlige og kunstige - er en fysisk ændring i krystalgitteret, som kan fjernes ved opvarmning. Ved opvarmningen gendannes de bindinger, strålingen ødelagde og røgfarven forsvinder. For god ordens skyld: Kvartsen bliver ikke radioaktiv ved bestrålingen.
Fin Røgkvarts med mørk farve kommer især fra Alperne og fra Malosa komplekset i Malawi. Røgkvarts fra Arkansas - primært fra området omkring Hot Springs - er altid bestrålet.

Til venstre ses en Røgkvarts krystal fra Etiro ved Karibib i Namibia og et stykke næsten sort, massiv Røgkvarts med et hjørne af en feldspat krystal fra Gislaved i Sverige.

Det er mig en glæde ved denne lejlighed at kunne påpege en alvorlig fejl i alle sædvanlige referencer om Kvarts: Kvarts har angiveligt 'muslet brud' og ingen spaltelighed - groft sagt, ligner Kvarts glas, når man slår det i stykker, modsat for eksempel Calcit og feldspat, der har tydelige spalteflader. Man behøver faktisk ikke se på mange stykker Kvarts for at opdage, at det har fra dårlig til god spaltelighed parallelt med rhomboederet ("spidsen" af krystaller) og flere andre, dårligere udviklede. Du kan selv observere spalteretningerne i et stykke massivt Kvarts, der ofte vil have en sværm af parallele revner - de løber parallelt med rhomboederets spalteretninger. Kilderne Thomaz & Barbosa (1902) og Flörke et al. (1981) nedenfor og især referencerne i sidstnævnte give en glimrende introduktion til Kvarts' spaltelighed - uden hensyn til hvad der står i din bog! Ikke nok med at Kvarts har tydelige spalteretninger og at du selv kan se dem, så har det været beskrevet i literaturen flere gange de seneste 150 år! Uden at finde vej ind i lærebøgerne.

Udover farve-varianterne kaldes Kvarts ofte noget særligt, hvis de har en særlig krystal-form eller særlige indeslutninger. Disse typer findes selvsagt kun hos makrokrystallin Kvarts, men er principielt uafhængig af farven og man kan altså tænke sig enhver af disse i kombination med enhver af farve- varianterne. Det betyder ikke, de er fundet, men man kunne tænke sig dem.

De bedre kendte form-varianter er:


 Fadenkvarts: Faden er tysk og betyder tråd. Man ser nogle gange Kvarts-krystaller, som er gennemtrukket af en ulden 'tråd'. Dette tolkes som et vækstfænomen, hvor krystallen er blevet 'trukket' fra begge sider under væksten og der er dannet en porøs zone i midten. Fadenkvarts kendes især fra Alperne, men sidst i 1990erne fandtes et stort parti meget flotte stykker i Toi i Waziristan (Northern Frontier Province, Pakistan).

Fensterkvarts: Fenster er også tysk og betyder vindue. På Fensterkvarts krystaller ligger nogle af fladerne lavere end de omsluttende kanter - det er 'vinduer' med 'rammer'.

Gwindel: Forestil dig en håndfuld Kvarts-krystaller, sammenvokset parallelt til en tavle. Tag fat i tavlens modstående kanter og vrid dem i forhold til hinanden, så du laver en et skrue. Det er en Kvarts Gwindel. Gwindel-kvarts har jeg kun set fra Alperne, men går ud fra de også findes i Ural og Norge.

Japanertvilling, overvokset af små
Kvartskrystaller, fra Marble Hall
i Mpumalanga, Sydafrika. 		Japanertvilling: To Kvarts krystaller, sammenvokset så længdeakserne danner en vinkel på 84¡33' kaldes en Japanertvilling, da de først beskrevne stykker af denne art blev fundet i Japan.

Røgfarvet Scepterkvarts
fra Californien. 		Scepterkvarts: En aflang Kvarts krystal med en tykkere vækst på spidsen kaldes et scepter eller en Scepterkvarts. Der findes også såkaldte 'inverse sceptere' eller 'negativ sceptere', hvor en relativt tyk krystal afsluttes af en meget tynd på spidsen.

Stjernekvarts: Nogle få steder findes stjerne-formede aggregater af tynde Kvarts-krystaller, som er indlejret i en bjergart eller ligefrem danner bjergarten - de kaldes Stjernekvarts. Materialet findes i Fichtelgebirge, Tyskland.

De bedre kendte indeslutningsvarianter er:


 Jernkisel: Kvarts med indeslutninger af Hæmatit, som gør den tegl-rød, kaldes Jernkisel. Det er ikke noget godt navn, som bør undgås.

Phantomkvarts: Kvarts krystaller med indre 'skygger' af tidligere vækst-stadier kaldes Phantomkvarts. Fænomenet ses kun i mere eller mindre klare stykker, som har frit udviklede krystaller - typisk Bjergkrystal, Røgkvarts og Amethyst. Phantomerne dannes af en tynd film af mineraler, som overvoksede krystallen på et tidligere tidspunkt af væksten.

Rutilkvarts: Kvarts som har indeslutninger af mineralet Rutil kaldes Rutilkvarts. Rutilen er n¾sten altid til stede som fine, farvel¿se til creme-farvede nŒle, men findes ogsŒ som kraftigere r¿de krystaller.

Turmalinkvarts: Kvarts som har indeslutninger af Turmalin kaldes Turmalinkvarts. Turmalin kan principielt have alle farver, men man ser n¾sten udelukkende Turmalinkvarts med sort Turmalin.

Mange af de mikrokrystalline Kvartser, som anvendes til smykker, kaldes et eller andet med 'Agat' eller 'Jaspis' og du kan læse mere om Broget Jaspis, Dalmatinerjaspis, Gul matrix Jaspis, New Atlantis Stone, Picassojaspis, Poppy Jaspis, Rød Jaspis og Silverleaf Jaspis på siden om Jaspis; om Blondeagat, Botswana Agat, Carneol, Crazy Lace Agat, Karneol, Madagascar Agat, Mosagat og New Atlantis Stone på siden om Agat og om Tigerjern og Tigerøje på siden om Tigerøje. Nogle af de øvrige, Chalcedon, Chrysopras, Flint og Onyx behandler vi her.



Chalcedon er en standardbetegnelse for mikrokrystallin Kvarts. Man kan sige, at både Agat, Jaspis, Onyx o.s.v. er Chalcedon med forskellig farve eller form - Agat er altså en variant af en variant og en Drue-agat er dermed en variant af ... I praksis anvendes udtrykket 'Chalcedon' ofte om mere eller mindre farveløs mikrokrystallin Kvarts uden bånd eller mønster. Udtrykket anvendes også om stykker med en 'boblet' overflade, som er dannet på indersiden af hulrum.



Chrysopras.
Citronchrysopras. 		Chrysopras er en utroligt flot, finkornet Kvarts. Den har en meget mættet, ren, lysegrøn farve, som skyldes et lille indhold af nikkel. De fleste forekomster ligger i Australien, hvor lang det bedste materiale kommer fra Marlborough i Queensland, men den lille forekomst ved Szklary i Polen har faktisk været kendt længere end Australien! Chrysopras er gennemskinneligt og fremtræder i bedste fald glasagtigt. Citronchrysopras har derimod en mindre mættet, lys gulgrøn farve - uden at være specielt citron-agtig; farven er mere grønlig end gullig. Med Citronchrysopras skal man holde tungen lige i munden. Der findes nemlig Citronchrysopras og 'Citronchrysopras'! Citronchrysopras - mikrokrystallin Kvarts med et svagt indhold af nikkel, uigennemsigtig med porcellænsagtig glans og gulgrøn farve findes ved Wingelina på grænsen mellem South og Western Australia i Australien. I Kurnalpi, Western Australia findes 'Citronchrysopras', som er en nikkelholdig Magnesit med et svagt indhold af nikkel, uigennemsigtig med porcellænsagtig glans og gulgrøn farve! Jeg har set begge dele mange gange og kan stadig ikke skelne dem! Læs mere på siden om Howlit og Magnesit.


Flint er der jo ingen, der gider lave smykker af ... men hvorfor ikke? Flint er også en mikrokrystallin Kvarts, omend ofte iblandet en smule Opal og en dybt sort Flint er da lige så flot som en sort Onyx. En gennemfarvet, ravgylden Flint kan sagtens tage kampen op mod en Carneol; en båndet flint står sig da fint mod en Picassojaspis og enkelte stykker flint rummer fine fossiler af kiselsvampe og bryozoer, som man ikke finder i nogen Jaspis eller Agat. På engelsk kaldes Flint 'chert' og der er ikke nogen større forskel i dannelsesmåde, omend engelsk flint synes en smule grovere i strukturen. Flint dannes i sedimenter ved at kisel (silicium oxid, d.v.s. cirka Kvarts) fra kiselalger og kiselsvampe opløses, transporteres og koncentreres i klumper.


Onyx mikrokrystallin Kvarts, dannet på indersiden af hulrum i en bjergart, hvor den ofte danner relativt tykke lag af ensartet farve. Onyx kan have naturlig farve, men farves oftest kunstigt, før den anvendes til smykker. Sort onyx er farvet med sukker - den slebne onyx lægges i en stærk sukkeropløsning, der forkulles med koncentreret svovlsyre og derved bliver sort. Gylden og brun Onyx kan være farvet med jern-forbindelser. I mine øjne er det meget svært at afgrænse Onyx i forhold til Chalcedon på den ene side og Jaspis på den anden. Man ser ofte grøn Onyx i handelen, angiveligt fra Pakistan, Mexico, Indien, ... eller et eller andet. Det er som regel ikke Onyx (mikrokrystallin Kvarts), men derimod Calcit - det burde kaldes 'grøn marmor', men 'Onyx' lyder da flottere!

Bibliografi

Anthony, John Williams, Richard A. Bideaux, Kenneth W. Bladh & Monte C. Nichols. 1995. Handbook of mineralogy, bd. 2.2
Bauer, Max. 1896. Edelsteinkunde, 1. udg.
Bauer, Max. 1909. Edelsteinkunde, 2. udg.
Bauer, Max. 1968. Precious Stones, I-II. Dover Publications
Dake, H.C., Frank L. Fleener & Ben Hur Wilson. 1938. Quartz Family Minerals.
Flörke, Otto W., Heinz G. Mielke, Jürgen Weichert & Holger Kulke. 1981. Quartz with rhombohedral cleavage from Madagascar. American Mineralogist, 66(5-6), 596-600
Frondel, Clifford. 1962. The system of mineralogy of James Dwight Dana and Edward Salisbury Dana, Yale University 1837-1892, 7. udg. bd. 3.
Gaines, Richard W., H. Catherine W. Skinner, Eugene E. Foord, Brian Mason, Abraham Rosazweig & Vandall T. King. 1997. DanaÕs new mineralogy: the system of mineralogy of James Dwight Dana and Edward Salisbury Dana, 8. udg.
Hintze, Carl (ed.) 1904-1915. Handbuch der Mineralogie, bd. 1, del 2.
Noe-Nygaard, Arne. 1966. Mineralogi, 3. udg.
Ramdohr, Paul & Hugo Strunz. 1980. KlockmannÕs Lehrbuch der Mineralogie, 16. udg.
Rykart, Rudolf. 1989. Quarz-Monographie, 1. udg.
Thomaz, Carlos & Augusto Barbosa. 1902. As clivagens do Quartzo. Annaes da Escola de Minas (Ouro Preto), 5, 19-24

Denne side er skrevet og vedligeholdt af Claus Hedegaard