Billedsten

Billedsten fra grænseområdet mellem Sydafrika og Namibia Man bruger udtrykkene 'billedsten' og 'landskabssten' om sten, hvis mønstre minder om billeder, byer og landskaber. Mønstrene skyldes oftest at vand med opløste jern- eller mangan-forbindelser er løbet gennem revner og trukket ind i blokke af stenen fra revnerne. Blokkene er oftest 20-50 cm store og man bemærker det ikke i slebne stykker - typisk 20-50 mm store - men hvis man ser på et antal store blokke, bemærker man, at mønstret dannes af koncentriske bånd, der kan følges langs blokkens rand.

En blok har ofte mange bånd og de kan være trukket meget langt ind i blokken. De kan være tynde eller tykke, skarpt eller uskarpt afgrænsede, sorte, brune eller rødlige, men man kan følge bånd af samme beskaffenhed hele vejen, nogenlunde parallelt langs blokkens afgrænsning. Båndenes forskellige beskaffenhed skyldes forskelle i kemiske og fysisk forhold under dannelsen - typisk danner jern-forbindelser brune eller rødlige bånd, medens mangan-forbindelser danner sorte bånd. Pludselige ændringer i fugtighed kan medvirke til at danne relativt skarpe bånd, hvorimod opløste jern- og mangan-forbindelser der trænger ind i en fugtig bjergart ofte vil danne dårligt afgrænsede partier.

Selve stenen kan principielt være næsten hvadsomhelst - dannelsesmekanismen fungerer i alle bjergarter - men i praksis ser vi kun de mere æstetiske resultater anvendt i smykker. 'Æstetiske resultater' betyder, at stenen er relativt lys, båndene skarp tegnet og relativt hyppige. Hvis fænomenet skal virke rigtigt godt, skal bjergarten kunne danne blokke, adskilte af revner, uden at smuldre. Det betyder i praksis ofte en sedimentær bjergart, typisk en masse ler med noget kalk eller meget finkornet sand.

I øjeblikket kommer det meste billedsten fra et par forekomster nær Violsdriif i Sydafrika, nær grænsen til Namibia. Stenens baggrundsfarve er lysebrun og tegningerne er forskellige toner af mørkebrun med en smule sort. Man ser stadig 'Pietra Paesina' (landskabssten) fra Italien, som har både lyse og mørke brune tegninger på en basis af en båndet mergel med grågrønne toner. Der findes både en 'landskabs' model med afrundede tegninger og en 'by' model (såkaldt 'classico') med mere kantede tegninger, der minder om bygninger.


'Landskabssten' - Pietra paesine fra Toscava i Italien.
Vort hjemlige moler rummer ofte tilsvarende tegninger, koncentriske bånd af jern- eller mangan-forbindelser. Stykkerne er flotte og interessante, men egner sig ikke til at slibe. Udtrykket 'jern- eller mangan-forbindelser' skal tages relativt bogstaveligt; mineralogien er sjældent undersøgt særligt nøje, men der er rimeligvis tale om oxider eller vandholdige oxider. Mineralet Goethit - opkaldt efter den tyske digter Johann Wolfgang von Goethe - beskyldes ofte for at have en finger med i spillet. Det er ihvertfald en vandholdig jern oxid og kan sagtens være tilfældet, men for det meste ved vi det ikke med sikkerhed.


Denne side er skrevet og vedligeholdt af Claus Hedegaard