Agat

Drue-agat'Agat' er som 'Jaspis' et misbrugt skraldespandsudtryk - en pæn sten med striber kaldes 'Agat' og hvis den ikke har striber, håber vi, den ved siden af havde! Det bliver ikke lettere af, at nogle Agater - altså rigtige Agater - ikke kaldes Agat. Vi sælger ofte sten med navnet 'Agat', selvom det ikke er Agat, men vælger at anvende samme navn, som andre og i stedet forklare her på siden, hvilke 'Agater' der er Agat og hvilke, der ikke er.
Agat er en meget finkornet Kvarts, som adskiller sig fra andre finkornede Kvarts varianter ved at dannes i hulrum - især i størknet lava - og ved at have koncentriske bånd. Båndene består i praksis af finkornet Kvarts, grovkornet Kvarts eller Opal. De kan have forskellig farve, afhængigt af kemiske urenheder eller indesluttede små korn af blandt andet lermineraler. En Agat er altså oftest et blandingsprodukt af flere mineraler med forskellige kemiske og fysiske egenskaber. Når den omgivende bjergart forvitrer, ligger Agat klumperne og flyder og kan samles op til slibning ... eller bare fordi de er pæne. Klumperne, der i virkeligheden er 'forstenede huller', kaldes geoder. Agatens bånd er koncentriske og man får en stribet sten, ligegyldigt hvordan, geoden forarbejdes. De fleste slebne sten er små i forhold til geoden og man erkender derfor ikke den koncentriske struktur, men opfatter blot stenen som båndet. Det er sikker forklaringen på, mange slags båndet, finkornet Kvarts kaldes 'Agat', selvom de er dannet på en anden måde.
Både Opal og finkornet Kvarts er relativt porøse og kan absorbere farvestoffer. Dette anvendes til at farve Agat geoder både i 'naturlige' farver som sort, rosa og karamel, men også i fantasifulde farver som mørkeblå, cyklamen, citrongul, violet og græsgrøn! Farvemetoderne udvikledes og anvendtes industrielt i Idar og Oberstein i Sydtyskland, hvor man havde lokale forekomster af Agat. Det er der ikke noget galt i at farve sten, så længe man ved det. Nej, det er ikke naturligt, men det er heller ikke naturligt for en sten at være slebet - både slibning og farvning er en forarbejdning, der giver et bestemt æstetisk indtryk. Når Agat farves, sker det altid efter slibning, men før polering. Farven trækker ikke særligt dybt ind og en kunstigt farvet Agat er grå, hvis den brækkes.

Agat skål på fod, formentlig fra Renæssancen. Stykket tilhører Schatzkammer, Rezidens Palast, München. Agat kar formet som en konkylie, lavet af M. Baier der Ältere i Nürnberg 1536. Stykket tilhører Schatzkammer, Rezidens Palast, München.

Agat er opkaldt efter den sicilianske flod Achates, hvis moderne navn er Drillo, hvor Agat samledes i Antikken. Mange af Agaterne fra Achates opfatter vi i dag ikke som Agat (finkornet Kvarts med koncentriske) bånd, men i højere grad som Jaspis eller Chalcedon.
Agat har været brugt til smykker og kunstgenstande siden Antikken og sumererne lavede smukke segl og signeter af Agat. Bibelen fortæller, at Ypperstepræsten i Jerusalems Tempel bar et smykke med fire rækker, hver med tre forskellige sten. Den første sten i tredie række var en Agat. Agat er stadig en yndet smykkesten i vore dage, men Agat har også været anvendt til store korpusarbejder gennem historien. Det største stykke til dato er en flad skål, som er 75 cm i diameter, lavet i Trier i det fjerde århundrede. Stykket, der opbevares på Naturhistorisches Museum i Wien, var et af Habsburgernes arvestykker. Der blev lavet mange flotte korpusarbejder af Agat i Tyskland og Italien i Renæssancen; disse blev ofte indfattet i guld eller sølv på et senere tidspunkt.

'Agat', der er Agat omfatter blandt andet:


Botswana Agat: Oftest relativt små geoder - sjældent over 5 cm i diameter - og derfor erkender man som regel båndenes koncentriske natur. Der findes grå geoder med hvide bånd, som netop viser den gode kontrast og geoder med en smule gråt langs ydersiden og vekslende lyserøde, hvide og farveløse bånd i midten. Botswana Agat kommer selvsagt fra Botswana i det sydlige Afrika og har et meget smukt, skarp mønster.

Carneol: Carneol - også stavet Karneol og kaldet Carnelian på engelsk - er en orangebrun til kanelbrun Agat. Personligt foretrækker jeg materiale med skarpt adskilte orangebrune og hvide bånd, men ensfarvet orangebrunt materiale er mere kostbart. Ensfarvede sten fås ved at isolere og slibe særligt tykke, ensfarvede bånd.

Enhydros (Vandagat): Er Agat geoder med hulrum, der stadig er fyldt med vand. Det er blot en kuriositet, men der er spændende at have en poleret Agat geode, hvor man kan se vandet bevæge sig i hulrummet. Det er selvsagt kun muligt, hvis geoden saves og poleres meget tæt på hulrummet, men ikke så tæt, at der går hul på det!

Madagascar Agat: Findes som relativt store geoder - 20 cm er ikke noget særsyn - og har ofte tydeligt adskilte bånd. Kommer selvsagt fra Madagascar, men adskiller sig ikke principielt fra anden Agat.

Madagascar Carneol: Findes som relativt store geoder - 20 cm er ikke noget særsyn - og har ofte tydeligt adskilte bånd. Kommer selvsagt fra Madagascar, men adskiller sig ikke principielt fra anden Carneol.

Mange Agater sælges med et tilnavn efter findestedet, såsom 'Schlottwitz Agat' (fra St. Egidien i Sachsen ... som ligger nær Schlottwitz!), 'Brasil Agat' fra Brasilien, 'Dulcote Agat' fra Dulcote Quarry i Somerset, England m.fl. Man får ofte Agat oveni handelen, når man køber en Amethyst geode fra Brasilien. De store Amethyst krystaller dannes i samme miljø som Agat - som hulrums-udfyldning i størknet lava - og krystallerne vokser enten på hulrummets inderside eller på et lag Agat. De brasilianske Agater uden Amethyst og Amethyst-geoderne med hhv. uden Agat kommer fra det store lava-område kaldet Serra do Mar, som strækker sig fra det vestlige Rio Grande do Sul i Sydbrasilien til det nordlige Uruguay omkring Artigas og Rivera.

'Dulcote Agat' fra Dulcote Quarry, Somerset, England. 'Brasil Agat' fra Rio Grande do Sul i Brasilien.

'Agat', der ikke er Agat omfatter:


Blondeagat: Dette er et smukt og spændende materiale med lyseblå, lidt mørkere blå og hvide bånd, som findes i en sprækkefyldning i Dolomit. Stykkerne er som regel 2-4 cm tykke, men kan i sjældne tilfælde blive op til 10 cm. Den ene side af stykkerne har ofte små 'krystaller', der er en pseudomorfose ('afstøbning') efter et andet mineral. Det er hverken Kvarts krystaller eller 'Agat krystaller' (som ikke findes, da Agat er mikrokrystallint). Materialet sælges ofte med det engelske navn, "Blue Lace Agate" (Blå Blonde Agat), men er altså ikke en rigtig Agat, derimod en båndet Chalcedon. Materialet er kun fundet på farmen Ysterputz sydvest for Karasburg i Namibia.

Crazy Lace Agat: "Skør Blonde Agat"? Man skal vist ikke prøve at forestille sig den kjole, de sidder på! Dette svarer lidt til Blondeagaten ovenfor, men mønsteret er mere varieret med små 'øjne', bugtede linier og flere farver (hvidlig, gullig, rødlig), men aldrig rigtigt blå. Materialet findes udenfor Mexico City i Mexico.

Mosagat: Hverken mos eller Agat! Mosagat er bjergartsdannende, ikke ulig Jaspis, og består af Chalcedon (mikrokrystallin Kvarts) med grønne eller brune indeslutninger, der ofte overfladisk betragtet ligner plantemateriale. Indeslutningerne opstår ved at vand, typisk med en smule jern, mangan eller opløste mineraler, trænger langsomt ind i Chalcedonen og udfældes som små totter, der altså umiddelbart kan ligne plantemateriale, især hvis de er grønne! Det meste Mosagat kommer fra Deccan Plateauet i Indien.

New Atlantis Stone: Nogen er gode til at finde på handelsnavne og 'New Atlantis Stone' lyder da imponerende, selvom der ikke findes en 'Old Atlantis Stone'! Bjergarten består i det væsentligste af Kvarts og tilmed for det meste af finkornet Kvarts - det passer fint på Agat - men strukturen svarer ikke til Agat. Pletterne i New Atlantis Stone består enten af aggregater af små Kvarts krystaller, der stritter ud fra et fælles punkt, eller små 'Agat' knolde med koncentriske bånd, som ligger i en masse af finkornet Kvarts. New Atlantis Stone er kun fundet ved kysten af det nordøstlige Madagascar - 'ved kysten' skal tages helt bogstaveligt, det meste materiale brydes fra skær ud for kysten i Det indiske Ocean.

Turritella-agat: På overfladen er historien, at fossile snegle er indlejret i sort Agat, sneglene hedder Turritella (på latin, forstås) og stenen hedder derfor 'Turritella-agat.' Man ser ofte stenen tromlepoleret, men sjældent i smykker, da sneglene ikke rigtig kommer til deres ret, medmindre stykkerne er relativt store. Derefter følger, at de er fra kridt- tiden, jura, tertiær, ... og fundet i Sydafrika, Brasilien, Australien, Mexico, USA ... Det er jo let nok at påstå at vi har sandheden og at de andre tager fejl, men stenen er ikke en Agat (ikke dannet i hulrum, ingen koncentriske bånd), men derimod et forkislet sediment, materialet er kun fundet i staterne Utah og Wyoming i USA, stenen dannedes i Trias for ca. 220 millioner år siden og sneglene hedder ikke Turritella, men Goniosigma. Så du har i givet fald ikke en Turritella-agat men derimod et stykke Goniosigma-forkislet-sediment.

Bibliografi

Bancroft, Peter. 1984. Gem & Crystal Treasures.
Bauer, Max. 1896. Edelsteinkunde, 1. udg.
Bauer, Max. 1909. Edelsteinkunde, 2. udg.
Bauer, Max. 1968. Precious Stones, I-II. Dover Publications
Dake, H.C., Frank L. Fleener & Ben Hur Wilson. 1938. Quartz Family Minerals.
Frondel, Clifford. 1962. The system of mineralogy of James Dwight Dana and Edward Salisbury Dana, Yale University 1837-1892, 7. udg. bd. 3.
Gaines, Richard W., H. Catherine W. Skinner, Eugene E. Foord, Brian Mason, Abraham Rosenzweig & Vandall T. King. 1997. DanaÕs new mineralogy: the system of mineralogy of James Dwight Dana and Edward Salisbury Dana, 8. udg.
Hintze, Carl (ed.) 1904-1915. Handbuch der Mineralogie, bd. 1, del 2.
Liesegang, Raphael Ed. 1915. Die Achate. Theodor Steinkopf, Dresden & Leipzig [genoptrykt af D.W. Berger 1990erne, u.d.]
Noe-Nygaard, Arne. 1966. Mineralogi, 3. udg.
Ramdohr, Paul & Hugo Strunz. 1980. KlockmannÕs Lehrbuch der Mineralogie, 16. udg.
Sinkankas, John. 1964. Mineralogy.

Denne side er skrevet og vedligeholdt af Claus Hedegaard