Om os
|
|
|
Natureshopved Orla Hedegaard |
|
|
|
Her er lidt af firmaets historie siden grundlæggelsen i 1943. Klik på
billederne for at få en større version. Til venstre ses ejer &
grundlægger Orla Hedegaard i den nye butik i Rønde.
| I 2002 flytter vor nye butik til
Rønde med stort udstillingslokale, lager og værksted. Vi
"reviderede konceptet" som det hedder på nudansk og har fået optimal
tilgængelighed for gangbesværede og masser af naturligt lys. Forretningen ligger i en af Danmarks smukke tunneldale - se til siderne, når du holder i lyskrydset. |
2002 |
|
| Vi anvender de teknikker, vi udviklede 30-40
år tidligere plus et par nye, til at skabe store modeller til det nye museum,
Natureum Niederelbe i marsken. Vi lavede tredimensionelle kort af
marsklandskabet både ved flod og ebbe og en Plesiosaurus i naturlig
størrelse til udendørs udstilling. Indendørs lavede vi dels modeller,
dels afstøbninger af de hvaler, der lever udfor den nordtyske kyst. |
1990erne |
|
| Den 6. august 1985 blokerede et jordskred
floden Inn i Østrig og vandet steg hurtigt i Innsbrucks bymidte. Det lokale
museum, Ferdinandeum,
blev hurtigt oversvømmet - heldigvis kom ingen til skade, men personale og
besøgende måtte flygte op på første sal. Hele museets
udstilling, samling og arkiv var gennemblødt - hundreder af udstoppede dyr,
hundredetusinde herbarie ark, en million insekter, ... - og dækket af et fint lag
slam. Vi har opbygget en unik ekspertise i at renovere gamle biologiske præparater og geologiske samlinger og henvendte os kort efter oversvømmelsen. Personalet havde gjort et stort arbejde for at sikre samlingerne, men var selvsagt fortvivlede - et museum er ikke bare en stor bunke ting, man kan købe nye af, når det går galt. Det er forskningsmateriale, historiske stykker og indenfor vort område uddøde og fredede arter, der ikke kan genanskaffes. Vi gav et bud på opgaven i løbet af kort tid men den havde en størrelse, så den skulle i offentligt udbud. Helt i orden - vi taler om skattepenge og vi betaler også skat, så det er med at få det gjort billigst muligt! Problemet var bare ... ingen andre var villige til at byde! Det tog tid, men vi fik opgaven og i dag fremstår samlingen renere og i bedre stand end før oversvømmelsen. Læs mere om Ferdinandeum og se flere billeder ved at klikke her. |
1985 |
|
| Herlufsholm Kostskole ved
Næstved har landets største skolesamling, som vi begyndte at restaurere i
1980 og som vi har ført tilsyn med siden. Skolen er oprettet som kostskole for drenge af Herluf Trolle og Birgitte Gøye i 1565 i det tidligere Skovkloster, et benediktinerkloster fra 1135, som kongen overtog ved Reformationen. Skolens samling er ikke en samling i traditionel forstand, men i højere grad et museum, opbygget af donationer fra eleverne, fortrinsvis 1850- 1950. Vor opgave var selvsagt at rengøre og reparere i nødvendigt omfang man også at værne om de historiske værdier. Herlufsholm er en moderne skole og samlingen bruges selvsagt i undervisningen - stykkerne skal altså være tilgængelige og anvendelige i moderne undervisning - men museet skulle bevares som et historisk dokument i sin oprindelige stil. Vi mener, det er lykkedes og det har været en fornøjelse at arbejde sammen med skolen om en stor opgave, der kombinerer moderne anvendelighed med historisk ansvar. |
1980 og fremover |
|
| "Af hensyn til sønnen Claus' interesse for mineraler og fossiler" [her kunne indsættes et par redaktionelle kommentarer, men det må jeg ikke - utroligt, hvad man skal få skyld for! CH] suppleres firmaets sortiment med mineraler og fossiler. Med vilje ikke blot de sædvanlige Amethyst geoder, tromlepolerede sten o.s.v., men RIGTIGE mineraler og ordentlige fossiler! Det udvikler sig hurtigt til et stort udvalg af sjældne og usædvanlige mineraler, store skuestykker m.v. Kundekredsen tæller samlere og enkelte udenlandske museer - selv en snes år senere møder vi uprovokerede komplimenter om interessante mineraler, nøjagtig datering og lave priser [jeg sagde jo, de var for billige! CH] | 1976 og fremover |
|
| Var det et tilfælde, vi kom i gang med
smykker? Nej, det var selvsagt på grund af grundig
planlægning! Vi har altid haft mange spændende opgaver indenfor
dekoration og udsmykning og oplevede i 1970erne stor efterspørgsel efter
dekorative antikviteter og etnografika. Nogle af vore asiatiske leverandører
insisterede, vi skulle købe smykker også og så var der ikke andet at
gøre, end at lægge dem frem i butikken. Smykkerne blev utroligt godt modtaget. Sortimentet begyndte med ædelkoral, jade og perlemor, men er siden udbygget til flere end 60 forskellige sten og flere former for smykker end vi kunne have drømt om. Du kan få en hurtig tur gennem de forskellige smykkesten, vi fører, ved at klikke her. Du kan også klikke her og se smykker lavet efter ønske. |
1975 og fremover |
|
| Vi har leveret materiale til
skolesamlinger siden 1943 og det bliver stadig mere åbenlyst, de har
brug for et service-eftersyn. Hvis bilen ikke har været på værksted
eller stuen ikke malet i 30 år, er det ved at være på tide ... og
skolens udstoppede måge? Der en gang var nogenlunde hvidlig? Altså
før Åge fra 5.a spildte cola på den og Yrsa rykkede hovedet af den?
De biologiske og geologiske skolesamlinger er et vigtigt og kostbart pædagogisk redskab, som slides hårdt men sjældent vedligeholdes. I 1974 begyndte vi aktivt at opsøge alle danske skoler og gymnasier og tilbyde restaurering af deres naturvidenskabelige samlinger. Siden da har vi restaureret flere end 200 samlinger. Læs mere om restaurering af skolesamlinger og se flere billeder ved at klikke her. |
1974 og fremover |
|
| I 1972 flyttede vi til nye faciliteter i
Faarvang, midt mellem Aarhus og Viborg. Firmaets profile forblev den
samme, men vægten ændredes. Allerede i 1960erne havde vi introduceret naturhistoriske souvenir på danske museer og det blev vort vigtigste forretningsområde i 1970erne. Især vort store udvalg af konkylier vagte genklang hos kunderne og museernes besøgende. I den interne afdeling morer vi os stadig over kaninpoter - der jo som bekendt bringer held, selvom ingen tror på det! Gennem 1960erne og 70erne må vi have solgt omkring en million kaninpoter - der har været en i de fleste familier på et eller andet tidspunkt! Kun forpoterne er attraktive - bagpoterne er for store - og vi supplerede sortimentet med kaninhaler. Ved et sandt held passede efterspørgslen - vi solgte 2 poter for hver hale. Det er ikke dårligt at holde den samme produkt-sammensætning i over 20 år! |
1972-2002 |
|
| I 1960erne og 70erne lavede vi mange
store dyr til dekoration og museer. Museer troede stadig på at vise de
rigtige ting i stedet for an film, firmaer havde storvildt som dekoration i stedet for
plastplanter og dyr var stadig eksotiske nok til at kunne trække folk af huse til en
udstilling. |
1960erne |
|
| Store udstillinger var et vigtigt element i
tilværelsen i 1960erne - før 1969 havde kun relativt få fjernsyn og
mulighederne for at rejse ud var begrænsede. Herninghallerne arrangerede
'Ferie for Alle' udstillingerne hver påske og Gartnernes
Landsudstilling var et stort tilløbsstykke samme sted. Vi havde et langvarigt, tæt samarbejde med Herninghallerne og stod ofte for en dekorativ, tematisk udstilling i forbindelse med et andet arrangement. Opgaverne var vanskelige, da nogle tusinde kvadratmeter skulle opbygges med landskaber, bygninger, planter udstoppede & afstøbte dyr (naturligvis!) på blot få dage. I 1965 opbyggede vi i forbindelse med Gartnernes Landsudstilling et landskab med en kopi af Den gyldne Pavillion fra Kinkaku-Ji Templet i Kyoto og andre japansk inspirerede bygninger. Årets tema var netop 'Japan' og gartnerne supplerede landskabet med farverige blomster. |
1965 |
|
| I 1960erne er vi Europas ledende
leverandør af udstoppede dyr, undervisningskasser, alkohol præparater og
skeletter til uddannelsesinstitutioner. Vi producerede i den tidligere Hammelbane Bygning på hjørnet af Carl Blochsgade og Thorvaldsensgade i Aarhus og solgte gennem agenter i udlandet. Styrken var, at vi havde et enormt og forskelligartet lager og kunne levere selv store ordrer på kort tid - ingen andre havde 30 hættemåger i frys, 80 flagermus i sprit [det måtte man dengang] eller kunne levere haletudser om vinteren foruden alt det eksotiske. |
1960 - 1972 |
|
| Efter krigen dukkede spændende nye
produkter op - plast! Vi betragter dem med selvfølge og ofte
overbærenhed i dag men i 1950erne var plast det store nye. At udstoppe en fugl eller et pattedyr er et spørgsmål om godt håndværk - hvis man får kroppen i facon, skindet til at passe & anvender det rette konserveringsmiddel er man tæt ved målet. Men dyr uden hår og fjer er vanskelige at arbejde med og fisk er helt håbløse. Ikke nok med at de skrumper, så taber de alle farver, skællene rejser sig og finner er meget skrøbelige. Selv en god fisk ser hæslig ud! Vi udviklede teknikken til at afstøbe fisk og krybdyr i glasfiber forstærket polyester og kunne sende de første produkter på markedet omkring 1955. Teknikken blev udviklet i samarbejde med firmaer, der senere begyndte at bygge både i glasfiber-plast og teknikken er i grove træk den samme. Der er betragtelige fordele: Plasten er stærk og man får et holdbart produkt og man får en god gengivelse af form uden strittende skæl. Afstøbningen skal selvsagt males, men det skal den udstoppede fisk også. Produktet blev en stor succes og anvendtes både i skoler - eleverosionen er meget mindre på afstøbte end udstoppede fisk - og til dekoration. Vinduesudstillingerne i stormagasinet Anva - lavet i samarbejde med Anvas direktør Boutrup gennem adskillige år - blev berømmet fagpressen. Rigtigt anvendt plast er god plast! |
1955 - 1976 |
|
| Danmark havde tidligere adskillige private
naturhistoriske museer og vi arbejdede sammen med blandt andre
Svendborg Museum, der fik monteret et hvalskelet i en udendørs,
overdækket hal. Det ser flot ud, når det er færdigt ... men hvaler er ret uhåndterlige! |
1955 |
|
| Vi fører ikke produktet længere og
det var en midlertidig digression, men ... De farverige kyllinger - vi taler om
dybt blå, røde, grønne, orange og violette - som vi
præsenterede på Fjerkræudstillingen i Aarhus 1949 anbragte firmaet
solidt i den offentlige bevidsthed. Avisomtalerne var ekstatiske og produktet landede på forsiden af det anerkendte engelske blad 'Illustrated'. På fjerkræudstillingerne fangede det altid de besøgendes opmærksomhed, at der stod en rugemaskine, hvori de farvede kyllinger klækkedes. De fleste kyllinger lavede vi selvsagt hjemme på farmen, men det var et godt blikfang. Vor bank var meget lykkelig - at få op til fem kroner for en dag-gammel kylling var ikke dårligt i 1950. Hemmeligheden? Gensplejset majs! Tidlige forsøg med at lave gensplejset majs løb lidt af sporet og vi overtog produktionen. Hvis du tror på det, bedes du henvende dig i butikken og efterlade dit Dankort ... med pinkoden! |
1949 - 1950 |
|
| I 1950erne var firmaet kendt for sine hvaler.
Adskillige hvaler strandede i Danmark og pludselig ligger nogle ton
kød på en badestrand, det er varmt og det lugter. Hvad gør man?
Ring til Hedegaard i Aarhus! En af firmaets tidlige styrker, baseret på Orla Hedegaards personlige interesse for at samle kranier, var at kunne fremstille rene kranier og skeletter i god kvalitet. Det er ikke helt trivielt, man kan ikke bare 'skrabe det værste af og lade skidtet rådne væk.' Man ser stadig mange kranier med udkradset næse, hvor det fine spongiøse væv i næsen mangler. Det tager tid, men vi har altid fremstillet kranier, der ikke er 'skrabet og kradset', hvor alle de fine strukturer er bevaret. Det var en stor styrke i firmaets tidlige år at kunne fremstille ubeskadigede kranier til skoler og forskning. Hvaler er en særlig udfordring, ikke bare på grund af størrelsen. Hvalfedt er meget vanskeligt at fjerne og knoglerne er relativt porøse og rummer masser af fedt. Hvis det ikke fjernes ved præparatets fremstilling, vil det 'svede' ud senere, gulne, lugte og til sidst nedbryde præparatet. Det tager lang tid, men vi udviklede teknikker til at fjerne al fedt fra hvalskeletter - og bruger selvsagt også teknikkerne på mindre skeletter - og vore store præparater holder stadig, 30-50 år efter fremstillingen. |
1946 - 1955 |
|
| Firmaet grundlægges af Orla
Hedegaard, dengang lærerstuderende. Den pædagogiske baggrund har
fulgt firmaet lige siden - kundekredsen har altid omfattet skoler og leverandører
af pædagogiske hjælpemidler; vi giver også i dag med glæde
detaljerede oplysninger om vore produkter i butikken i Rønde. |
1943 |
|